Brønderslev Byråd har besluttet, at alle skolers SFO-tilbud skal holde lukket 3 uger i sommerferien fra sommeren 2025.
Skolebestyrelsen i Distrikt Vest har fastlagt lukkeperioden til uge 29, 30 og 31.
Brønderslev Byråd har ligeledes besluttet, at der vil være en SFO i distrikt Vest, som varetager nødpasning i de 3 uger. Skolebestyrelsen har udpeget SFO-Hedegården til at holde åbent de 3 uger i 2025.
Uge 8 (vinterferien) - de 3 dage op til påske og uge 42 (efterårsferien) – holder vi åbent alle dage i SFO-Hedegården. Vi har sam-pasning med Thise SFO, dvs. børnene fra Thise (der har brug for at være i SFO i ferien) kommer i Hedegården.
Vi har 2 kommunale lukkedage – det er den 24. og 31. december – ingen nødpasning.
Skolebestyrelsen har besluttet, at vi holder lukket dagene mellem jul og nytår – dog med nødpasning for dem, som har brug for det. Vi har sam-pasning med Thise SFO, dvs. børnene fra Thise (der har brug for at være i SFO i ferien) kommer i Hedegården.
Skolebestyrelsen har besluttet, at vi holder lukket fredag efter Kr. Himmelfarts Dag og Grundlovsdag – ingen nødpasning.